MinHvideSkjorte er et projekt vi startede 1. april 2012. Målet for os var og er stadig at give ud af den viden vi har, gennem mere end tilsammen 20 års erfaring i den danske modebranche. Gennem vores blog og stylist projekt, får vi afløb for de ideer og tendenser som vi ser i modebilledet, og som vi måske ikke altid får mulighed for i vores hverdagsjob. Men ofte vil vores arbejde og hobby flyde sammen og lade sig præge af hinanden og skabe en fælles inspiration og udtryk.

Da vi startede MinHvideSkjorte, indgik vi samtidigt et væddemål omkring hvideskjorter. Siden den 1. april har vi kun brugt hvide skjorter, hver dag uanset vind og vejr. Ingen t-shirts, ingen stribede eller andre farver skjorter, og vi følger stadig konceptet. Oprindeligt blev aftalen lavet for at holde en rød (hvid skjorte) tråd på bloggen. Ikke at vi ikke måtte inspirere om andet, men mere for ikke at brede sig for langt ud over herre moden. I dag er konceptet det samme, dog mere med omdrejningpunkt omkring vores egen mode. Efter flere år med kun hvide skjorter, er de så stor en del af begge vores garderober, at en hvid skjorte er en del af os. Derfor vil hvide skjorter stadig være i centrum, men bloggen er præget af vores syn på moden.

God fornøjelse med…
.. a white shirt by a million miles

Jakob & Martin

MC og Hille